Vi anvender fortrinsvis kun rigtigt glas, og i mindre grad akrylglas (som er sværere at vedligeholde). Til storformater kan dog det være nødvendigt med akrylglas.
Vores primære leverandør ─ Letraset|Nielsen (i Herlev) ─ har mere end 50 års erfaring med glas- og rammeproduktion.
Disse typer glas kan der vælges imellem:
• Almindeligt glas – 2 mm tykt
Museumsglas:
• True Color – Blokering af reflekser 99% – UV blokering 70% – Coated 4 gange på hver side. True Color glas fremhæver detaljerne og farverne i dit billede, og giver en langt bedre kontrast. Ofte kan man slet ikke se glasset, da der næsten ikke er noget genskin.
• Clear Colour Plus og Clear Colour Plus UV – Ny forbedret anti-reflektion: 99,5% og UV blokering på 92%.
• Super Refleksfrit – Ultrafin mattering på begge sider (“frossen” effekt), White Water glas med høj transparens.
Akrylglas:
Til meget store indramninger bruger vi akrylglas, da det vejer mindre og derfor er nemmere at håndtere og fragte.