FAQ

FAQ in English

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Her har vi samlet “Ofte stillede spørgsmål”:

Hvad koster det at få rammet ind?

Vi har over 450 forskellige rammeprofiler, alle med individuelle priser, så vi kan ikke give en pris på forhånd. Når vi kender målene på dit kunstværk, og vi har fundet den ramme du ønsker, samt evt. passepartout, valg af glas og opklæbning, kan vi beregne prisen. Normalt koster en indramning ca. 600,- og opefter. Prisen beregnes ud fra, hvor mange cmbilledet måler; jo større billede, jo mere koster indramningen. Tilvalg såsom opklæbning, passepartout og refleksfrit glas påvirker også den endelige pris.


Hvad er ventetiden på en indramning?

Det afhænger af, hvor travlt der er i afdelingerne, og hvor mange der er i kø foran dig. Normalt skal du regne med 4-6 uger.


Hvor store billeder kan I håndtere?

Da vi oftest bruger rigtigt glas, sætter det også en barriere for, hvor store billeder vi kan påtage os at indramme. Max. størrelse er omkring 100cm x 150cm, men kontakt os gerne for at høre, om vi har mulighed for at ramme dit billede ind. Til visse storformater kan vi bruge akrylglas.


Hvad koster skifterammer, og hvilke mål kan I tilbyde?

Se venligst oversigten her: Skifterammer.


Kan I spænde lærreder op på blindrammer?

Nej, den mulighed har vi desværre ikke. Vi kan henvise dig til nogen, som kan spænde op på blindrammer.


Kan I indramme et færdigt maleri?

Ja, du kan både få monteret i en svæveramme og en normal indramning, hvor falsen dækker maleriet hele vejen rundt.


Kan I sætte en ny ramme på et gammelt billede?

Ja, vi kan både udskifte knust glas og give dit billede nyt liv med en ny ramme. Gamle rammer med affektionsværdi kan ofte genbruges, hvis det ønskes, så det blot er glasset, vi skifter ud.


Kan jeg købe rammer via denne hjemmeside og få dem tilsendt?

Nej, af hensyn til rammernes glas skal du afhente i én af indramningsbutikkerne. Du kan dog godt reservere skifterammer til afhentning, samt få rammer bestilt hjem, hvis en bestemt type er udsolgt i butikkerne (1-2 ugers leveringstid).


Kan jeg få rammet ind med plexi/akrylglas i stedet for rigtigt glas?

Som udgangspunkt bruger vi ægte glas i forskellige typer. Til meget store formater (over 100 x 150 cm) har vi dog mulighed for at bestille akrylglas hjem.


Kan jeg købe en skifteramme og evt. passepartout, og få jer til at montere?

Ja, mod betaling for monteringen.


Kan jeg vælge en tynd, spinkel rammeprofil til store billeder/plakater?

Hvis du ønsker en tynd træramme, anbefaler vi massiv eg – den er stærk nok til at bære billedets vægt.
Alternativt kan du vælge en aluminiumsramme, som både er let og robust, selv i store formater.
Vi tilbyder også aluminiumsrammer med træbeklædning, så du får både styrken fra aluminium og udseendet af træ.


Er der en online oversigt over jeres rammeprofiler?

Vi anbefaler, at du kommer forbi en af vores butikker og vælger ud fra de fysiske rammeprøver. Medbring dit værk, så vi kan måle op, og så kan du samtidig udvælge den rammeprofil, der passer bedst til billedet.


Andre spørgsmål

Kan I indramme sportstrøjer?

Vores leverandør Letraset|Nielsen kan tilbyde en Frame Box” 70×90 cm med bøjle, som er beregnet til formålet. Det er en “akvarieramme” med plads til den beklædning, du vil have rammet ind. Frame Box skal bestilles hjem (1-2 ugers leveringstid).

Læs mere om Frame Box


Kan I indramme t-shirts, tørklæder eller andre 3D objekter?

Vi indrammer fortrinsvis 2-dimensionel billedkunst, dvs. plakater, kunsttryk, litografier, tegninger, fotografier, malerier og print.

Hvis du har en t-shirt der skal i glas og ramme, vil vi anbefale at bestille en Frame Box, som er beregnet til formålet.

Læs om Frame Box her.

Nogle 3D objekter kan godt indrammes, men vi kan ikke love noget på forhånd. Tag ind forbi Lille Kirkestræde, så kan vi vurdere det.


Eksempel på billede

Hvis du har spørgsmål som ikke står på denne side, kan du altid kontakte os pr. telefon eller mail, samt møde os i butikkerne.